UNDER REDIGERING
En god bund at kalke på - og den dårlige
En god overflade at kalke på skal være:
Den bedste materiale er ren kalkmørtel eller en hydraulisk kalkmørtel - det dårligste er en cementholdig mørtel.
Man kan godt kalke på mursten - "blank mur" - men da skal det være mursten med en ru overflade - på glatte "maskinsten" vil kalken ret hurtigt vaskes og slides af med regnen.
- let sugende, så kalken ikke bare løber af som "vand på en gås"
- ikke for glat, så kalken ikke kan modtage og sætte et lag,
- ikke for grovkornet, så der kommer for tykt og uensartet lag på
Den bedste materiale er ren kalkmørtel eller en hydraulisk kalkmørtel - det dårligste er en cementholdig mørtel.
Man kan godt kalke på mursten - "blank mur" - men da skal det være mursten med en ru overflade - på glatte "maskinsten" vil kalken ret hurtigt vaskes og slides af med regnen.
Nedenstående er under redigering
Bundbehandling - til kalkning
Den gode og rigtige bund En gammel kalket overflade er god, når den er børstet ren for støv og løstsiddende gammel kalk. Er der store tykke løsnede kalkflager skal disse skrabes væk, men man behøver ikke absolut rense helt i bund. Ofte skal der en "forsigtig hånd" til afrensningen, hvis man vil have en pæn jævn overflade. Kalk gennemtrænger og binder ikke ældre kalklag, men langs skrabede kanter kan der ske en vis indtrængning og binding, f.eks., hvis man på "hullerne" filtser en finkornet sandkalk på den afrensede overflade. Brug en stiv kost, f.eks. er en lille "børnekost" god, og til afskrabning er en bred skarpslebet spartel god, eller en skarp roehakke. Som ny bund er den bedste overflade en ren kalkmørtel, som ikke er for grovkornet i overfladestrukturen. Det er misforståelse, at kalken hæfter bedst på en rigtig grovkornet bund; den er vanskelig og langsommelig at kalke på, og der kommer nemt for meget på, som senere skaller eller drysser af. En filtset overflade med en meget finkornet sand 00-0,3 mm ( Dansand/SILVERSAND Nr. 19) er god, og giver en både smuk og holdbar kalkoverflade. Den overflade som mureren efterlader er som regel en pudset (1-2 cm m tykt lag) eller en "tyndpuds" (0-3mm tykt lag), ofte benævnt som berappet/vandskuret/filtset. En sådan overflade kan være pæn glat, men ofte vil en sandkalk, som skal filtset på, være en forbedring af overfladen. Filtsning
Filtsning er et ganske tyndt udglattende lag mørtel. Navnet kommer af det værktøj man bruger, filtsebrædtet. Det er et lille pudsebrædt beklædt med en tyk pude af filt; dette benyttes sjældent i dag, idet filten for mange år siden blev afløst af skumgummi. Man kan stadig få rigtige filtpuderne, som giver et mere fast filtsebrædt. Puder af tynde gule viskosesvampe er også gode, og egnede til lidt ujævne overflader. filtsebrædtet blev traditionelt brugt til det sidste finkornede lag, finpudsen, på en grovpuds, men filtsebrædtet bruges i dag meget til slutbehandlinger på murstensoverflader, hvor man tidligere talte om vandskuring, sækkeskuring eller berapning. Disse overfladebehandlinger udføres på en anden måde, men kan i mange tilfælde kan minde om en filtsning. Filtsning kræver lidt håndelag og erfaring. Kommer man for meget vand på filtsebrædtet kan resultatet nemt blive en stribet overflade. På en ny murstensoverflade er også risiko for at hule fugerne ud, medens der kommer for tykt lag på stenoverflader. Det giver for meget struktur i overfladen, og der er risiko for at mørtellaget på stenene springer af i frostvejr. På murstensoverflader skal der som hovedregel filtses "helt til benet", dvs. at stenoverfladerne står næsten uden mørtellag. Mørtlen kan "kastes på" ( det kræver håndelag!) eller sættes som regel på en forvandet overflade med et stålbrædt eller en stor murerske, og efter det har sat sig lidt, filtses det glat i cirklende bevægelser, - og her er det vigtigt at have filtsebrædtet passende vådt. Efterhånden trækker vandet ind i mørtlen, og man opnår en pæn glat overflade uden striber. Det bedste resultat opnår man ved at "være over det" flere gange under optørringen. Til filtsninger der ligger på grænsen mellem finpuds og sandkalk kan den tynde mørtel sættes på med filtsebrædtet. Den tynde mørtel kan også kostes på med en græskost i et tyndt lag, og herefter filtses. Finkornet kalkmørtel– til filtsning – i tynde lag 1 del sand nr.19 ( 0,05 – 0,25 mm) til 1 del vådlæsket lagret kulekalk, tilsat kalkvand efter behov. Den vanskelige eller næsten umulige bund Man kan kalke på alt, også glas, og det sætter sig ofte godt fast; kalk er svagt ætsende. Men – skal det holde for vejrlig og i længere tid, så må der være en god og rigtig bund som beskrevet ovenfor. Har man en tidligere malet bund , f.eks. med Cempexo, plastmaling eller olieemulsionsmaling – så skal det afrenses med skrabning eller vådsandblæsning, måske i en kombination, hvis der sidder gamle kalklag under malingen. En ældre overflade med cementpulverfarve Cempexo kan måske filtses som beskrevet ovenfor, men helt godt bliver det ikke; man risikere afskalninger og hurtigt nedslidning. En glat bar murstensoverflade er heller ikke god, og den må gives en tynd filtset bund, som dog ikke med sikkerhed vil være perfekt, idet det tynde bundlag kan falde af, eller kalken "slides" af i vejrliget. Mange fine facader i blank mur og fugning bør i øvrigt slet ikke overfladebehandles, det ændrer helt husets arkitektur og karakter. En meget cementholdig mørteloverflade af puds eller tyndpuds er også vanskelig – den er "fedtet" at kalke på, som når man "slå vand på en gås". En stærk mørteloverflade af hydraulisk kalk kan virke på næsten samme måde, men er dog bedre end cementoverfladen. Begge overfladetyper kan forbedres med en meget tyndt lag påfiltset sandkalk, - filtsningen er meget vigtig, - at stryge det over med kost duer ikke! En afrenset bund, med vådsandblæsning har typisk mange huller, eventuelt udhulede fuger, eller revner i pudslag. En sådan overflade kræver en egentlig reparation og fugning med en afsluttende filtsning. Dybe hule fuger skal fuges med rigtigt fugejern og fugerne skal "komprimeres", dvs. at fugemørtlen trykkes tæt inde i fugerne; dette er meget afgørende for god holdbarhed. Alt for ofte ses det, at mørtlen trækkes på, med det resultat at der efterlades mindre hulrum inde i fugerne, med fare for senere fugtsamlinger og frostsprængninger. Kalkmørtel til kehlede (fremstående) fuger, og til almindelig fugning, hvor der kalkes ovenpå!. Der blandes et tilslag af tørret Dansand fra Silversand i flg. forhold: 1 del nr. 18 - ( 0,05 – 0,25 mm)
1 del nr. 36 - ( 0,20 – 0,70 mm)
1 del nr. 55 - ( 0,30 – 1,00 mm) Denne sandblanding blandes til en kalkmørtel i tvangsblander eller mørtelrører med en blandetid på minimum 15-20 minutter i forholdet 1: 2½ : 1 del vådlæsket lagret kulekalk og
2½ dele sand blanding
En stærkere filtsemørtel med ibandet hydraulisk halk ( JURA-kalk) er velegnet, hvor der er:
- meget fugtpåvirkning - tæt ved terræn
- rester af cementreparationer
- glatte murstensoverflader
Kalkmørtlen skal blandes med fordel i god tid - mindst to dage i forvejen.
Mørtlen sammenrøres grundigt med pisker (mørtelrører).
Der tilsættes kalkvand til en tyk konsistens, der kan pensles på.
Den færdigblandede svumningsmørtel skal anvendes indenfor 2 timer.
Overfladen forvandes med kalkvand inden svumning – der må ikke stå blankt vand på overfladen, men den skal være fugtig – også under arbejdet, idet fugemørtlen trækker mere fugt end stenene.
Påføringen kan udføres med græskost, og arbejdet må ikke udføres i direkte sol og for hurtig optørring skal undgås.
Svumningen bearbejdes godt ind i underlaget – tykke lag over 1til 2 mm skal undgås – stenene skal kunne anes igennem den våde mørtel.
Der efterbehandles med filtsebrædt.
Penselstriber og filtsecirkler skal undgås.
Der gås efter med halvtør græskost, når mørtlen har sat sig.
Når filtsningen er gennemhærdet - en til to dage efter - kalkes på normal vis.